Sidder du og overvejer at købe en flot print-selv-plakat hos by PlayArt, men er lidt usikker på, hvordan man gør, og hvordan konceptet ‘print-selv’ fungerer, så vil vi her prøve at give dig lidt hjælp og nogle forklaringer til, hvordan det hele fungerer – simpelt og nemt.

Købsflow:

Når du har fundet den plakat, du gerne vil have til dit hjem, skal du lægge plakaten i kurven. Dette gør du ved at klikke på “Tilføj til kurv”. Når du har tilføjet til kurven, kan du enten vælge at shoppe videre eller vælge at gå til kassen for at betale med det samme, hvorefter du vil modtage din(e) nye plakat(er). Når du gerne vil betale, vil du blive redirectet over til PayPal, hvor du kan betale. Grunden til, at vi vælger at bruge PayPal, er fordi, det er 100% sikkert for begge partere. PayPal bruger krypterede forbindelser, hvilket gør, at dine dankortoplysninger er 100% i sikkerhed. Samtidig gør det, at du kan bruge Dankort/VISA/MasterCard m.m. Du kan læse meget mere om PayPal på deres hjemmeside her.

Download plakat(er)

Efter vi har modtaget din betaling, vil du modtage en email med din ordrebekræftelse samt en email med link(s) til, hvor du kan downloade de(n) plakat(er), du har købt.
Din(e) plakat(er) bliver levereret i PDF-format, hvilket kræver, at du har Adobe PDF installeret på din PC/Mac for at kunne se den/dem. Hvis du ikke allerede har installeret programmet, så kan du hente det gratis her. Din(e) plakat(er) passer til formaterne: A1 (59.4 × 84.1 cm), A4 (21.0 × 29.7 cm), og 50×70 CM

Tillykke med din(e) nye print-selv-plakat(er)

Efter du har downloadet din(e) plakat(er), er det bare at åbne den/dem. De åbnes automatisk i Adobe PDF, som du har installeret. Når du har åbnet plakaten/plakaterne, kan du trykke på ‘Udskriv’ og vupti, så har du din(e) udprintede plakat(er) – klar til at putte i ramme og hænge op til pynt i dit fine hjem.

Ønsker du ikke at printe selv, men derimod få din(e) plakat(er) trykt hos et professionelt trykkeri, så kan vi anbefale Lasertryk eller Vesterkopi. De er som regel MEGET billige og printer plakater i rigtig god kvalitet.

Vi håber, at ovenstående hjalp dig til en bedre og mere tryg forståelse af vores print-selv-koncept, og vi håber at kunne glæde hver og en af jer med en ny, fin plakat 🙂


Juhuuu, endnu en af vores søde kunder har været så flink og dele sin nykøbte plakat fra by PlayArt med os på Instagram 🙂 by__eva er fra Norge og på sin Instagram deler hun en masse lækre billeder af blandt andet interiør, bolig, kaffe og meget mere 🙂 Hun har været så sød og købe vores diamant plakat, og dele den med hele verdenen på Instagram 🙂 Det sætter vi stor pris på, og derfor vil vi gerne sige mange tak til by__eva 🙂
Vi kan bestemt anbefale at du følger hende på Instagram, du kan finde hendes profil her 🙂

Igen tusind tak, og til alle jer andre, husk nu endelig at del jeres billeder med os hvis I har købt en af vores plakater 🙂 Vi er altid super spændt på og stolte over hvordan vores plakater tager sig ud i andres hjem 🙂

Forsat en dejlig dag til jer alle
Knus fra Nicky & Katarina


Vi brygger på noget nyt….. Som nogle af jer måske har bemærket, har vi lanceret en ny plakat med bogstavet “C”. Denne er den første i rækken af en ny plakatserie, vi har planer om at lave, og du kan nu være med til at få indflydelse på, hvilke bogstaver der skal laves først. Har du et yndlingsbogstav, og har du nogle ord, du kan associere med dette bogstav, så skriv straks til os på hello@byplayart.dk. Vi kvitterer gerne en super god ide med en gratis plakat af frit valg fra vores webshop 🙂

Nogle af jer har allerede været så søde at skrive til os, at I synes, det er et super fint design, og derfor ser vi frem til at kunne præsentere flere plakater med bogstaver og ord fra denne plakatserie til jer. I kan glæde jer 🙂

 


Jubiii, vi jubler lidt idag her ved by PlayArt. Vi har nemlig idag rundet de 100 ordrer på webshoppen, siden vi startede ud for nogle måneder tilbage 🙂 Det er vi meget stolte af og taknemmelige over og vil derfor selvfølgelig meget gerne fejre det med jer alle i form af en lille giveaway.. Måske DU kunne blive den heldige vinder.

For at være med i konkurrencen skal du gå ind og følge os på Instagram, finde vores konkurrencebillede (som ovenstående billede) og smide en kommentar til billedet, om hvilken plakat du kunne tænke dig at vinde. Vinderen udtrækker vi på søndag, d. 20 september 🙂

Vi glæder os til at at skulle forkæle en af jer med en ny plakat til hjemmet. Og del endelig fortsat jeres by PlayArt-plakater fra jeres fine hjem, det gør os så glade i låget 🙂

God onsdag aften fra os til alle jer


For ikke så lang tid siden fik vi en forespørgsel fra Maria på, om vi ikke kunne lave en anden version af vores “Eat, design, sleep“-plakat, som matchede hendes ønsker om en anden tekst: “Love, design, sleep“. Og da vi selvfølgelig altid er åbne for spændende input fra vores kunder, ville vi meget gerne imødekomme hendes behov. Dette udmyntede sig i en ny plakat til webshoppen og en glad Maria, der fik sit ønske opfyldt ift. at få den nye plakat op i sit flotte hjem. Du kan se mange af hendes fine billeder på hendes instagram-profil her, der er super meget boliginspiration at hente.

Har du også et ønske om en ny plakat eller en idé til en ny plakat, så er vi meget lydhøre overfor forslag. Vi elsker at modtage ideer og koncepter til nye plakater fra jer, og vi tager glædeligt imod hver og en.
Vi vil gerne sige tusind tak til Maria for at blive en af vores tilfredse kunder og ikke mindst for hendes rosende ord om by PlayArt på hendes instagram-profil – tusind tak 🙂 Og plakaten ser jo bare super godt ud i dit hjem, vi er nu lidt stolte over, at en af vores plakater hænger i dit hjem. Vi håber fortsat at kunne glæde dig med endnu en plakat en dag og alle I andre med vores lækre print-selv-plakater 🙂

God aften til jer alle.